AGE-LESS

Aldring er en proces, hvor de strukturelle og funktionelle ændringer ophobes i en organisme, som et resultat af tidens gang.

 

Ændringerne manifesterer sig som en tilbagegang fra organismens højeste fertilitet og fysiologiske kunnen/formåen/funktioner og indtil død.

 

Når du bliver ældre, er det hele din krop, der bliver ældre og stigende antal af dine celler kommer i en tilstand, der kaldes “senescence”, et fænomen hvor informationerne i Dna’et bliver skadet og dermed mister pakke de rigtige “algoritmer” til at til at kunne sammensætte peptider og proteiner korrekt… resultat en ikke fungerende celler.

Senescent celler opfører sig, eller understøtter, ikke det væv, de er en del af… Men i stedet udsender de en række potentielt skadelige kemiske signaler, der tilskynder nærliggende og raske celler til at komme ind i den samme “senescent” hukommelsessvage tilstand. 

Senescence cellers tilstedeværelse i et større antal i kroppen, medfører ikke bare mange motoriske problemer… men hos den ældre person, også mange kedelige aldersbetinget sygdomme, sygdomme som vi alle er bekendt med… men som man siger: “dem kan man jo ikke gøre noget ved” vi bliver jo alle aldre ikk…

Disse Senescence celler har det med at:

Reducerer vævsreparation

øger kronisk betændelse

Øge risikoen for kræft 

Og andre aldersrelaterede sygdomme. 

Den nyeste DNA-forskning

DNA-forskning åbner for ukendte områder af menneskets arvemasse

Ny DNA forskning fra Københavns Universitet kaster lys på arvemassens såkaldte ”mørke stof”, der indtil nu er blevet betragtet som affalds-DNA. Resultatet viser, at de nyfundne DNA-elementer rummer stort potentiale til en bedre forståelse af en lang række sygdomme.

Ved hjælp af avancerede computer-algoritmer har forskere fra Københavns Universitet, Herlev Universitetshospital, DTU og University of Washington, Seattle udforsket ukendte dele af menneskers og hvirveldyrs arvemasse. Studiet bliver snart offentliggjort i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Genome Research.

Den sundhedsvidenskabelige forskning har traditionelt fokuseret på den ca. ene procent af de 3 milliarder byggesten i genomet, der koder for proteiner, mens de resterende 99 procent er blevet betragtet som såkaldt junk-DNA eller det ”mørke stof”. Det skyldes, at det hidtil har været svært at undersøge andet end de proteinkodede gener, der er evolutionært velbevarede og dermed lettere at aflæse og analysere. 

”Ved brug af avancerede algoritmer får vi et mere fyldestgørende billede, end med klassiske metoder. Det er således blevet muligt at analysere RNA strukturmønstre, og det åbner for helt nye perspektiver på sygdomme” siger Jan Gorodkin, der er projektansvarlig og leder af Center for non-coding RNA in Technology and Health, og professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Landvindingen

De teknologiske landevindinger har helt konkret gjort det muligt at identificere ca. 500.000 nye genomiske regioner, der indeholder helt nye mængder af information om, hvordan den menneskelige og hvirveldyrs arvemasse er opbygget. Bestemte områder af genomets DNA er gener, hvoraf nogle koder for proteiner, mens andre er ikke-kodende. Gennem evolutionen er generne nedarvet fra art til art, men ved hver nedarvning sker der variationer, og de kodende regioner er dem, der er bedst bevaret.

”I modsætning til protein-kodende gener, kan selve sekvensen af DNA’et i de ikke-kodende RNA gener variere gennem evolutionen, mens RNA molekylets struktur er uforandret. Og det er netop strukturen, der er essentiel for funktionen af molekylet. De særligt udviklede algoritmer har gjort det muligt at afdække og analysere denne type af information fra de ”mørke” gener” siger adjunkt Stefan Seemann, der har ført an i det enorme analysearbejde. Et udvalg af de computeridentificerede RNA strukturer har også været efterprøvet eksperimentelt i professor Henrik Nielsens laboratorie ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet. 

For at gennemføre studiet var det nødvendigt at gøre intenst brug af computerberegninger. ”De avancerede algoritmer kommer med en omkostning, nemlig at de er beregningstunge. Beregningerne i projektet har taget mere end 150 CPU kerne år, hvilket svarer til at en enkelt processor kører i 150 år”, siger Jan Gorodkin.

Faktaboks

DNA er det genetiske materiale, der findes i alle levende celler og indeholder opskriften på bl.a. celle-reproduktion og produktion af proteiner. DNA er det informationsbærende molekyle, hvorfra RNA molekyler dannes. De RNA molekyler, der koder for proteiner er nemmere at analysere end de øvrige, det ikke-kodende RNA. Det skyldes, at RNA molekylerne folder op i strukturer, når byggestenene i molekylet passer sammen. Ny forskning gør det muligt at ”åbne” strukturerne i RNA’et og analysere hidtil ukendte mængder af information

Forskningen åbner for nye opdagelser

De ikke-kodende RNA gener har ofte en meget lav aktivitet, og derfor har forskerne benyttet en særlig følsom sekventeringsteknologi til at studere et udsnit af de regioner, hvor det ikke-kodende RNA bliver dannet. Med denne metode lykkedes det forskerne at påvise mere end 600 forskellige RNA-molekyler fra gener med lav aktivitet i fosterhjerner. Opdagelsen styrker formodningen om, at hjernen koder for mange flere genprodukter end forventet. Denne del af studiet blev gennemført af professor Niels Tommerups forskningsgruppe ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin fra Københavns Universitet og professor Flemming Pociots forskningsgruppe fra Herlev Hospital.

”Det faktum, at vi finder helt nye RNA molekyler i hjernevæv, der indeholder evolutionært bevaret RNA struktur tyder på, at de må have vigtige funktioner. Vi kan nu begynde at undersøge, hvordan disse ikke-kodende RNA gener er involveret i både den normale hjerneudvikling og funktion, og hvilke roller de har i de mange hjernesygdomme, vi kender” udtaler professor Niels Tommerup.

Forskningen afslører desuden, at mange af de evolutionært bevarede ikke-kodende RNA strukturer ligger sig tæt op ad de gener, hvis funktioner allerede er afdækket. Netop samspillet mellem de forskellige elementer kan hjælpe forskerne med at forstå, hvordan generne spiller ind i diverse former for sygdomsudvikling. Disse analyser blev gennemført af Stefan Seemann i samarbejde med blandt andre forskningsgrupper ledet af professor Christopher Workman fra DTU og professor Walter L. Ruzzo fra University of Washington

Gennem studiet har forskerne fundet nye sammenhænge, der kan bruges til yderligere at udforske sygdomsassociationerne i det ”mørke stof”. Samtidig bidrager de fundne RNA strukturer til en bedre forståelse af produktionsdyrs genomer, hvilket kan på sigt kan bruges til at udvikle modeldyr til sygdomsstudier.

Faktaboks

Mennesket og hvirveldyrs arvemasse – genomer – består af ca. 3 milliarder byggesten, hvoraf kun ca. 1% koder for proteiner. De ca. 99% af byggestenene har tidligere været betragtet som junk-DNA, og de har som udgangspunkt været afskåret fra at indgå i sygdomsforståelse. De senere års forskning peger dog i retning af, at der er andre typer af gener end de protein-kodende i det såkaldte junk DNA – de ikke-kodende RNA gener. Junk DNA’et er også kaldet for genomernes ”mørke stof”, fordi dets rolle ikke er afdækket.

Back in place

“Videnskaben om at forblive sund”

Neuropraktiske behandling er baseret på universelle lov.

Neuropraktiske behandling er baseret på den universelle lov om aktion og reaktion.

Vi ved, at der for hver aktion er en lignende og en modsat reaktion.

Når hjernen er 100 % forbundet med kroppen, vil den have fuldstændig kontrol over at healings-processen i kroppen, vigtigst af healing af vores vitale organer.

Kroppen derimod vil som reaktion på modtagelsen af hjernens signaler/budskaber og tillade hjernen realtime at heale hvert organ, alt væv og alle celle.

Hvis der er en forstyrrelse i kommunikationen mellem hjernen og kroppen, vil kroppen kunne udvikle sygdomme. 

Som Neuropraktor og med konceptet ”Back in Place” arbejder vi på at fjerne sådanne forstyrrelse, så kroppen helt naturligt kan heale naturligt uden brug af eventuelle farlige medikamenter eller unødvendig kirurgi. 

HVAD ER NEOPRAKTISK BEHANDLING?

De neopraktiske systemer er de hurtigst voksende former for sundhedsbehandling i dag. 

Vores behandling fokuserer udelukende på at finde årsagen til dine symptomer, i stedet for at behandle selve symptomerne.. som kan være endeløse behandlinger. 

Som du måske ved, kontrollerer hjernen selv alt liv i kroppen, hvert eneste organ alt væv og alle celler. 

Der er ikke en eneste ting i kroppen, som hjernen ikke kontrollerer. Inde i hjernen ligger hjernestammen, som er et hovedkontrolcenter. Det ligger lige inden for hjerneskallen, og strækker sig lige ned i de to øverste nakkehvirvler i rygsøjlen. Hjernestammen fortsætter som rygforbindelse gennem resten af rygsøjlen.  

Hjernen og hjernestammen har et indviklet ledningssystem med tæt ved 70 trillioner nerveceller, der passerer gennem de to øverste nakkehvirvler og derefter ud til resten af kroppen.

Når kroppen udvikler symptomer og bliver syg, skyldes det oftest en fejljustering i de øverste to til fire nakkehvirvler.

Denne fejljustering kan lægge tryk på hele nervesystemet og skabe forstyrrelser i hjernens vitale beskeder, som skulle hjælpe kroppen med at heale.

Forstyrrelsen i beskederne resulterer i dårlig funktion i hormoner, blodtryk, åndedræt, mavesyre og andre processer I kroppen.

FORSTÅELSEN AF SUNDHED

Hvad er sundhed, og hvor kommer den fra? 

Hvad er sygdom, og hvor kommer den fra? 

Viden om begge tilstande vil gøre os I stand til forstå processen med at genvinde vores sundhed. 

Jeg håber, du vil gøre det til din personlige opgave at finde dit sande sundhedspotentiale og bestræbe dig på at skabe det bedste potentiale i dit liv.

Cyklusser i kroppens genopbygning 

Bemærk at disse ord er lige så sande nu, som de var for år tilbage. 

Naturens love forbliver de samme… og biologien er ufejlbarlig.

Det tager tid at gå fra sundhed til en anormalitet, og det vil også tage tid at genoprette kroppens sundhedstilstand. 

Hvad menes der med genoprette? Det betyder i billedsprog;

Gå ad en hvilken som gaden og se på alle vinduer, huse og forretninger… vend så om og gå hele vejen tilbage, indtil du når startstedet. Alt det du så på vejen ud, er også det du ser på vejen tilbage.

Når patienter får neopraktisk behandling, sker det ofte, at de får symptomer som ikke har manifesteret sig i måneder, ja måske endda år forinden. 

Deres første indtryk er, at de får det værre. Men sandheden er, at de genopbygges ved at genopleve og gå gennem de forskellige stadier, som førte dem til deres sygdom. Tidsfaktoren er vigtig i opbygningen. 

Hvis sygdommen har været under udvikling i en del år, skal patienten ikke altid forvente at nå normaltilstanden på kort tid. Ligesom det tog tid med patientens tilstand fra sundhed til stor grad af anormalitet, tager det også tid, at restaurere fra det anormale til sundhed.

Den tid der går med genopbygningen svarer ikke altid til den tid det tog at udvikle sygdommen. Almindeligvis kan man dog sige, at akut sygdom responderer hurtigt, mens kroniske tilfælde over lang tid, er noget længere om det.

Nogle anormaliteter viser en kraftig involvering af væv, andre en mindre involvering af væv. 

Ved enhver involvering af væv, skal strukturerne gå gennem de forskellige trin tilbage som de gik frem.  

Hvad gør Neuropraktoren?

Neopraktikeren er grundigt trænet i at opdage hele kroppens anormale position, og især rygsøjlens hvirvler. 

Han er ydermere trænet i teknikker til at genoprette de forskellige kropsdele og hvirvler til deres normale position.

Hvad kan jeg forvente ved at gennemgå en behandling?

Vigtigt at huske:

Rygsøjlen og hele kroppen udsættes almindeligvis for mere eller mindre pres I dagligdagen, og det er almindeligt, at hvirvlerne kan gå tilbage til deres gamle anormale position. Derfor kan en justering være nødvendig efter en behandling.

Husk, at væv skal ofte gendannes for at hvirvlerne kan holde deres normale position. 

Se Aqua Collagen K2.

Når væv måske i årevis har været i en unormal tilstand på grund af et gradvis stigende tryk på nervefibrene, skal det have tid til vende tilbage, via de forskellige stadier de gennemgik hen imod den unormale tilstand.

Alt dette tager tid, og patientens tålmodighed bliver altafgørende, baseret på en solid viden om, at det går fremad som det skal.

Gradvis tilbageføring.

Der er således en gradvis tilbageføring af hvirvlernes position fra det maksimalt unormale til det punkt, hvor de igen er tilbage i deres originale position.

Der er også en tilbageføring i vævets tilstand, der får forsyning fra de indeklemte nervefibre frigivet.) Vævet har langsomt udviklet sig anormalt og skal finde vej tilbage og genopleve de samme stadier af ubehag der førte til det anormale tilstand.

  Det er ikke kun hvirvlerne der blot skal føres tilbage,  det er i høj grad en normalisering af muskler, reetablering af nervebaner, væv og celler som med til at give patientens totaloplevelse ag ubehag… så i den samlet patient oplevelse, er det ekstremt vigtigt at symptomer også minskes relativt hurtigt eller i det mindste forstås og gradvis tilbagetrækkes. 

Forskellige stadier.

Forskellige stadier i sygdomme øger også de forskellige symptomer, og imens orden vender tilbage, kan symptomer fra måske år tilbage dukke op igen.

Hvis en hvirvel vender hurtigt tilbage på sin normale plads, dukker der måske et væld af symptomer frem på én gang, og patienten vil derfor tro, at det bliver værre.

Men faktisk ser situationen særlig lys ud på dette tidspunkt, og det skal patienten være klar over allerede før behandlingen starter, så han/hun ikke stopper den neopraktiske behandling før tid.  

Spørgsmål:

Efter at hvirvlerne er sat på plads og vævet er forbedret, hvorfor beder Neuropraktoren så patienten om at holde sig fra enhver form for behandling i tre måneder?

Svar: Det der reelt sker efter man er rettet kroppe op, hvirvlerne vender tilbage til deres normale tilstand, og ligamenterne og musklerne får en mulighed for at genvinde deres normale tone, det igen forstærker /tillader dem at holde hvirvlerne i en position tættere på normal området … og dette tager tid. 

Det kan ikke understreges nok, at det er her patienten skal fortsætte den neopraktiske proces, for opnår det bedst mulige resultat som er mulig for den unikke krop… ingen læge er bedre til det end kroppen selv.

Det er irrelevant om sygdommen har været længe, eller det er en akut tilstand.

Der skal ske en tilbageføring af hvirvlernes position til normal området for den unikke hvirvl, før strukturel eller funktionel forbedringer kan blive en realitet… og tilbagegang i oplevelsen af symptomerne sket gradvist.

I akutte tilfælde sker det måske i så lille grad, at det ikke mærkes.

Endelig, enhver neopraktisk patient skal kende nødvendigheden af at fortsætte med det neopraktiske behandlingssystem, selvom de ikke mærker fremskridtene dag for dag, eller selvom de synes tilstanden er forværret.

Det er nødvendigt at give kroppen denne periode med genopretning, og ikke lade midlertidigt mismod forhindre den optimale sundhed du opnår hvis du fortsætter.  

 

Leave Your Phone Number, Our Experts Will Call You

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip.

Information and Appointment Line